Den glade krøbling

Konstruktiv er ikke det samme som positiv eller glad journalistik. Er livet noget lort, skal man ikke partout finde et lyspunkt, hvis ikke det er passende eller relevant. Men omvendt behøves man heller ikke insistere på at grave og grave og grave efter den ene elendige nål, der gemmer sig i livets glade høstak. Hvis man glædes over det, bliver man som regel bare set som en party pooper: ingen blev klogere, intet ændrede sig, men alle er i dårligere humør.
Journalister taler om “den glade krøbling”-fælden:. Man finder mennesker, der har haft modgang i livet og så fortæller man historien om, hvor flot og godt og stort det er, at de har fundet lykken alligevel. Det kan sagtens være gode historier, som folk gerne vil læse. Magasin-journalistik som vi kender det fra Oprah eller de kulørte blade, der vækker følelser og gør os i bedre humør (hvilket der heller ikke er noget i vejen med).   
Det er helt ok, hvis I producerer denne slags nyheder. I skal bare forberede jer på, at skeptiske voksne ikke synes, at det er “rigtig journalistik”. Måske I kan argumentere for, at det bliver det for jer?