En introøvelse til ryk verden!

Se denne film sammen med en person, du har i nærheden lige nu. I skal hver for sig tælle, hvor mange gange det hvide hold afleverer bolden til hinanden. Se filmen nu. 
Hvor mange talte I? Lagde I mærke til noget, I ikke blev bedt om at kigge efter? Se filmen igen; denne gang med “et åbent perspektiv”. Er der en overraskelse?
Filmen understreger, at når man fokuserer på én ting, misser man det store billede og overser derfor nemt noget, der kunne være meget mere interessant. En artikel om dette fænomen – inattentionel blindness – kan du læse her. Det har ikke noget at gøre med, om man er klog eller ej. Hjernen er en filtrerende mekanisme, som vælger hvilken del af virkeligheden, der skal bearbejdes ud fra perspektiv og mening. Det arbejder vi meget mere med i kapitel 2.
Vi ser aldrig det store billede, og vi skal aktivt arbejde med at udfordre de perspektiver vi selv vælger – eller som andre vælger for os. Journalisten skal i sagens natur være endnu bedre end de fleste til at udfordre vores perspektiver på virkeligheden.
I Danskfaget arbejder man med Laswells kommunikationsmodel: Hvem siger –> Hvad –> Gennem hvilken kanal –> Til hvem –> Med hvilken effekt.
Inddrag denne model i klassens snak om filmen.