Ny medieverden – nye nyhedskriterier

I dette kapitel er modellen “Mindsettet for en journalist” omdrejningspunktet. Vi skal diskutere, hvad journalistik er (principper), hvilke former for journalistik der udøves (kriterier), og vi introducerer et nyt sæt af nyhedskriterier, nemlig de konstruktive. 

Kapitlet går dybere ind i de tre journalistiske kategorier og ser på deres gode, dårlige og neutrale sider. Med modellen i hånden kan eleverne navigere i mediestrømmen og aflæse, hvilke knapper journalisterne trykker på for at få opmærksomhed eller dække deres historier.
I opgaverne skal eleverne have fokus på at ændre retningen på strømmen ved at twiste deres historier i den konstruktive retning. Her kan de konstruktive nyhedskriterier anvendes som mål for succes. Man kan arbejde med aktuelle nyheder, eller man kan tage i felten og gå i gang med at producere sine helt egne konstruktive nyheder.

Journalistens nye kriterier

Modellen “mindsettet for en journalist” er en af de vigtigste modeller i denne bog. Hensigten med modellen er at få et andet blik på nyhedsstrømmen og blive bedre til at navigere samt finde mening. Eleven skal kunne se, når der i medierne trykkes på de “billige knapper” for at fange opmærksomhed, og eleven skal kunne forklare forskellene på god og dårlig journalistik indenfor sensations-journalistik, kritisk journalistik og konstruktiv journalistik.

Plus, minus og neutral

Sensationsjournalistik får ofte skyld for at være dårlig journalistik, mens den kritiske er “den rigtige”, men sådan forholder det sig ikke. Alle former for journalistik har deres berettigelse og deres fordele og ulemper. De kan alle være dårlige, neutrale eller gode.
I mindset modellen er dette skitseret som plus, minus og neutral: neutral er, når den pågældende journalistik løser sin opgave, som den skal. Positiv er, når journalistikken er i sin bedste udgave og negativ, når den er i sin værste version.
Jo højere op i modellen, man kommer, jo højere ambitionsniveau.
Tænk på det som stjerne rating på et hotel. Hvis du vil åbne et 5-stjernet hotel, så åbner du et 5-stjernet hotel. Du starter ikke med at bygge et 1-stjernet, næste år et 2-stjernet osv.
På samme måde starter man ikke sin journalistkarriere som sensations-journalist og arbejder sig op. Man vælger den form, der passer til ens smag og ambition – og opgavens formål. Og konstruktiv er øverst, fordi det altså  bare er sværere at være konstruktiv end kritisk. Og nogle gange skal man igennem det kritiske for at kunne være konstruktiv.

Modellens lodrette del – principperne

Principperne for en journalist er de samme, som de altid har været: journalister er og har altid været sandhedssøgende, nysgerrige personer, der formidler budskaber med den hensigt at påvirke os. Det kan være i det små; f.eks. hvilke skoletasker der er bedst at købe til børn eller hvilke dingenoter, man kunne ønske sig til jul. Det kan være om det lokale miljø, hvor man skriver om fodboldklubben, hvem der er blevet gift eller dør eller den musical, der spilles på gymnasiet. Det kan være med udgangspunkt i det nære; f.eks. om vores sygdomme, kæledyr, arbejdspladser, familiemønstre, reality stjerner eller madprogrammer. Det kan være med afsæt i de store spørgsmål, f.eks. om EU, krige, katastrofer, storpolitik osv. Eller det kan være historisk eller fremtidsorienteret, hvor man f.eks fortæller om nye detaljer i mordet på Kennedy eller spekulerer, hvad der sker, hvis temperaturen I verden stiger.

Journalistikken bliver først dårlig, når den ikke lever op til sine forpligtelser – altså, når man ikke agerer indenfor sine definerende principper. Det nytter ikke at være supergod til at formidle, hvis ikke det man siger, er sandt. Det nytter ikke noget at have en fantastisk historie, der kan ændre verden, hvis ikke man kan finde ud af at formidle den. Og hvis ikke man kan mærke nysgerrigheden, interessen og sulten efter at bringe noget spændende til modtageren, så mister journalistikken sin nerve. Tager man chokoladen ud af en chokoladekage, så er det ikke længere en chokoladekage. Det er bare kage. Det er et definerende princip for en chokoladekage, at der rent faktisk er chokolade i den.

Journalist er ikke en beskyttet titel – man skal ikke have en uddannelse for at kalde sig journalist. Man kan heller ikke blive smidt ud af klubben, hvis ikke man gør sit arbejde ordentligt. Det betyder, at der i branchen – ligesom i alle andre brancher – er brådne kar; mange lurifakser, paparazzier og “para-journalister” – dvs. mennesker, der “som parasitter nærer sig ved at udnytte journalistikken for at fremstille deres arbejdsgivere i et smukt skær eller sværte deres modstandere” (definition: Michael Schudson). Der sprøjtes hele tiden masser af lavkvalitetshistorier ud, som man skal skynde sig at sluge for ikke at få en en dårlig vekao-smag i munden.

Men at andre laver bras for at sælge noget eller fange folks opmærksomhed er ikke en undskyldning for, at vi skal gøre det samme. Vi må bare gøre os mere umage og skabe nye dedikerede fællesskaber og rammer, der sikrer, at vi ikke behøver at at sælge ud af vores principper. At sælge ud lønner sig som regel på kort sigt, men undergraver ens fundament for at kunne skabe noget godt på langt sigt.
Al journalistik deler som udgangspunkt de samme principper – at være nysgerrig, påvirkende, formidlende og sandhedssøgende. Alle principper skal være tilstede. Kvaliteten af indholdet stiger, jo bedre et princip udfyldes, mens det der er for lidt af, begrænser kvaliteten. Hvis man f.eks. er svag på det sandhedssøgende og stærk på formidling, vil det give en større effekt eller forløsning at tjekke op på fakta og sikre at det man udkommer med, har hold i virkeligheden. Hvilket desværre ofte dræber en god historie… Og det bringer os videre til:

Modellens vandrette del – kriterierne

Kriterierne for den konstruktive journalist er sværere at leve op til end for den sensationelle og kritiske journalistik. Det fordrer en større indsats og et højere bevidsthedsniveau at være konstruktiv – simpelthen fordi man skal gøre sig større umage. Jo højere vi bevæger os op i modellen, jo sværere bliver det. Nu skal der sættes fokus på visioner, nye muligheder, på interaktion, på at få folk til at ændre adfærd og holdning, på meningsfulde samtaler, på at skabe overblik og vise sammenhænge, på at motivere og engagere.

Det man mangler fylder mest

Du kender det sikkert selv – hvis du får gode karakterer er det dejligt. Hvis ikke du får dem, er “hele livet ødelagt”. Hvis du er mæt er du glad; og hvis du er sulten, så kan du næsten ikke tænke på andet. Hvis man har kærlighed i sit liv er man tilpas, hvis ikke opfyldes man af et sort hul.
For at kunne navigere i fremtidens mediehav skal man være bevidst om alle de kneb og smarte tricks, der lokker og lurer. Man skal have et højere bevidsthedsniveau og vi skal ikke fornægte, at vi tiltrækkes af tabuer, sladder, nøgne mennesker, øl, fis og hornmusik.
Vi må gerne kigge – men derefter skal vi gøre os fri af fortidens abehjerne og vores egen tilbøjelighed til negativitet. Vi skal kunne se på os selv udefra og i andre perspektiver. Og vi skal turde være naive og tro på det bedste. Vi skal turde eksperimentere og give plads til at sige dumme ting.

Alle kneb gælder

Det bedste af det hele er, at vi gerne gerne må bruge de samme kneb. Vi skal bare gøre det bedre. Den konstruktive journalist må hellere end gerne bruge det bedste fra alle verdener: brug sensations-journalistikkens evne til at underholde og samle, til at fange folks opmærksomhed og få os til at snakke med hinanden. Og den kritiske journalistiks evne til at analysere problemer og stille gode spørgsmål.

Tålmodighed bliver en dyd igen

Det kan hurtigt virke meget stort og kompliceret. Og skulle man udkomme hver dag på forsiden, ville det sikkert også være umuligt. Konstruktiv journalistik tager tid, kræver fordybelse, tålmodighed og “at kunne være i verden”.
Hvis du vælger journalistik som en karrierevej, så tænk på dig selv som en Sherlock Holmes, der kan se alt muligt, som andre ikke ser – og som pusler en masse brikker sammen, der får alle andre til at sige “ahaaaa”.
Pelle Pelikan er også en god rollemodel: han sejler rundt på det god skib Mary med sine venner. De ved aldrig rigtig, hvor de kommer hen, men det er altid et eventyr. Og Pelle er beredt – han har i næbet vaffeljern, fukssvanse, rebstiger og strikkepinde, for man ved jo aldrig…
På samme måde samler de konstruktive journalister hele tiden brikker, perspektiver og ideer fra verden med deres mange objektiver.
Og så bruger de deres hjerner og deres teams til at samle brikkerne til nyheder og historier.
Endeligt er det jo heller ikke et succeskriterium at kunne skrive spalte op og spalte ned, hvis man ikke har noget på hjerte! Det gode billede, det fantastiske overblik eller den helt rigtige overskrift kan nogle gange sige alt, hvad der er værd at sige.