Kritisk overfor kritikken
Samtale I klassen:
Det er let at være kritisk. At finde løsninger kræver derimod et åbent mindset og en dybere indsigt. Notér i løbet af en hverdag det, der er til irritation eller ikke fungerer. Find selv på løsninger, og analyser de sensationelle, de kritiske og de konstruktive elementer
Vælg gerne aktuelle historier fra jeres eget gymnasium eller hverdag, f.eks. at der er mange hundelorte på fortovet, forhold på lærerværelset eller måden elever omtales på i medierne. Hvordan ville du gøre: Hvem ville du hive fat i? Ville du interviewe eller sætte dine inddragne personer i debat?
1. Lav en disposition for arbejdsprocessen som kritisk eller sensationel journalist, og vurder hvilken konklusion der nås til: nås der en løsning, eller er det en ”vi nåede ikke længere for i dag”-slutning?
2. Tag derefter den konstruktive hat på: Læs din artikel og udpeg de kritiske træk. Hvordan ville en konstruktiv journalist gøre? Hvilken disposition skal der nu til? Giv eksempler på, hvilken konklusion man kunne nå som konstruktiv journalist.
3. Notér hovedforskelle på de to journalisttyper, og list fordele og ulemper ved begges konklusioner, journalistiske mindset og fremgangsmetode.