Kan man lave “nyhederne i morgen”?

Når man har data til at kunne forudse problemer, kriser og katastrofer, hvordan fortæller og involverer man så modtageren – ikke for at finde ofre og placere skyld, men for at forhindre at problemerne opstår?
Både sensations- og den kritiske journalistik beskæftiger sig med en fortid eller et nu, hvorimod den konstruktive journalistik retter sig mod nyhedsformidlingens følgevirkninger – og dermed mod fremtiden. For det er én ting at kunne se isbjerget i god tid, og at Titanic gik ned er stadig en rigtig “god historie”. Det store spørgsmål er: Hvordan kan vi gøre det lige så spændende, at noget ikke sker? Kan det at undgå noget gives opmærksomhed?