En involverende, innovativ tilgang til danskfaget

I Danskfagets bekendtgørelse står der, at eleven bl.a. skal “demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen”. Men betyder det, at det er nok at kunne lire nyhedskriterierne af, tegne en nyhedstrekant og dissekere en reportage for sproghandlinger?
Selvfølgelig ikke.

Eleverne skal være aktive, reflekterende medie-medskabere

Du, om du er lærer eller elev, er en aktiv mediebruger i et medieret samfund. Bemærk, at vi ikke skriver medieforbruger. Du modtager ikke passivt budskaber fra få udvalgte kilder, som om du købte en vaskemaskine fra en fabrikant. Du er en medskaber, der søger, filtrerer, indtager, bearbejder, modellerer og selv sender egne tanker og perspektiver ud i verden. Ryk Verden! er henvendt til lærere og elever, der vil tage aktivt stilling til mediebrug – både de trykte, de elektroniske og de sociale medier.
I skal ikke lave mere journalistik. I skal lave bedre journalistik

Fra mere til bedre

Succes i medieverdenen kan i fremtiden ikke måles i “mere”, men skal måles i “bedre”, dvs. ikke i antal artikler man har skrevet, antallet af kliks og likes man får, eller i oplagstal eller antal abonnenter. I den nye medieverden handler det i stedet om at kunne involvere sin målgruppe i meningsfulde samtaler om det man har på hjerte. “Bedre” journalistik og medieanvendelse måler sin succes som “gør det bedre og giv det videre”. Dvs. når eleven kigger på verden og formidler det han eller hun ser, så skal de tilføre det noget unikt, som kun de kan gennem deres perspektiv, og det skal være så godt, at det forøger målgruppens bevidsthed i en sådan grad, at de ikke kan lade være med at ændre adfærd – og som minimum dele det med andre.
Nye journalister i en ny medieverden

Verden har brug for bedre journalister! Det betyder ikke, at dem vi har nu er dårlige, det betyder bare, at det de lærte passede til en anden medievirkelighed. Jo mere kompleksitet, jo mere data, information, larm og ballade, jo mere bliver der behov for kvalitetsfiltre og fordybelse. Verden kan ikke undvære journalister, der kan deres håndværk, som forstår den nye medievirkelighed og som har opnået erkendelsen af, at bliver vi ved med at dække Israel-Palæstina-konflikten på den samme måde, som vi altid har gjort, så er vi også med til at reproducere den.
Kan du fange folks opmærksomhed med et konstruktiv perspektiv, kan du fastholde det kritiske blik uden at forfalde til hverken negativ skepsis eller lalleglad jubeloptimisme? Kan du formidle det på en måde, der skaber helhed, overblik og energi hos andre til at gøre noget andet end man plejer – så er du en konstruktiv journalist, der klæder dit publikum på til at være aktive medskabere.

Journalistikken “under construction”

Journalistik inddeler vi i tre: sensations-journalistik, kritisk journalistik og konstruktiv journalistik. De har hver deres styrker og svagheder, og kan løse forskellige opgaver. Vi lægger i denne bog særlig vægt på den konstruktive journalistik og på hvordan eleverne kan låne det bedste fra de andre to: nemlig opmærksomhedsskabelsen fra sensationsjournalistikken og problemfokuseringen fra den kritiske journalistik.
Den konstruktive journalistik vil dog noget andet og mere:
I stedet for at være objektiv i betydningen neutral observatør arbejder vi med at være et objektiv, dvs. eleven er et perspektiv på verden, der lukker lyset ind. Hvad eleverne tænker, mener og interesserer sig for er helt afgørende og essentielt. Eleverne skal opfordres til at mene noget og have holdninger til, hvad der sker omkring dem. Men også til at lytte til de andre, og ændre holdning i takt med at de bliver klogere.

Dedikerede teams

Konstruktiv journalistik kan kun finde sted i teams – netop for at få mange perspektiver med og hjælpe hinanden med at “lytte højere” til verden.
Derfor arbejder vi i bogen også med “den journalistiske hjerne“; hvordan man skal kunne opsøge irritation, fralægge sig fordomme, give de andre ret når de fortjener det og belønne sine debattører for at turde skifte mening.
“Så’ der battle”, siger de konstruktive gymnasie-journalister, når der opstår konflikt og uenighed, og de øver sig i at mediere og skabe ny enighed og virkelighedsopfattelse.
Vi arbejder med at kunne rumme kompleksitet, og ikke være bange for det man ikke forstår. Om at lade historier opstå over tid og tiltrække dem i stedet for aktivt at opsøge dem. Verden er ikke sort/hvid, men fyldt med farver. Ikke enten/eller, men både og.
Vi arbejder med at vinkle allerede fortalte historier og nyheder konstruktivt, altså kigge fra fortiden eller nutiden og fremad.

Men den konstruktive journalistik vil i årene der kommer have sin helt store berettigelse ift. at kigge fra fremtiden og tilbage:
Data-journalistik, nye teknologiske redskaber, socialpsykologisk forståelse og såkaldt “predictive analytics” gør det i dag muligt at lave “nyhederne i morgen”. I dag kan man f.eks. forudse hungersnød i Etiopien 18 måneder før det sker. Man kan forudse epidemier længe før de rammer os ved at følge, hvor mange der køber medicin eller skriver, at de nyser på twitter eller man kan finde nye sammenhænge med google trends. Og vi kan forberede os på den næste finanskrise, vi kan investere i de rigtige ressourcer eller træffe meget mere oplyste politiske beslutninger, både lokalt og globalt – hvis nogen hjælper os med at gøre det.
Fremtidens konstruktive journalister skal ikke løse problemerne. De skal påpege problemerne og skabe løsningsrum, der gør det muligt for andre at forebygge, løse og undgå dem – og de skal give os energi, overblik og mod til selv at kunne rykke verden.