Den gamle og den nye medieverden

Medieverdenen har altid har været i forandring og udvikling, og det gælder om hele tiden at kunne forny sig samtidig med at man holder fast i det, der er vigtigt at bevare.
I kapitel 6 sammenligner vi den gamle medieverden med den nye medieverden, før vi skaber vores egen forståelse af, hvad den nye medieverden er for en størrelse. Vi gennemgår modellen “De nye spilleregler” som giver et overblik over de trends, der påvirker samfundet i dag, herunder måden vi kommunikerer på, opfatter hinanden på, hvad vi ser som godt og skidt, og selvfølgelig – hvordan journalistik og medier har forandret og stadig forandrer sig i forhold til disse trends. 

I opgaverne arbejder vi med at fange andres opmærksomhed og give nye perspektiver, der løfter bevidsthedsniveauet, så vi kan inspirere til ændring af adfærd og tanker. 
Vi skal tage billeder og illustrere forskellene mellem den gamle og den nye medieverden, arbejde med skarpe overskrifter og interviewe bedsteforældre.

Den nye medieverden

Da forfatterne til denne bog var børn, var der én kanal i TV. Det var Danmarks Radio. Når der ikke var flere udsendelser i fjernsynet viste man pausefisk eller et prøvebillede.
For dine bedsteforældre var det normalt, at man holdt én avis, der passede til éns politiske ståsted. De konservative læste Berlingske Tidende, arbejderne læste Aktuelt, de intellektuelle fra byen og husmændene læste Politiken, mens bønderne læste Jyllandsposten. Avisredaktøren Henrik Cavling ønskede, at hans avis Politiken skulle kunne rumme en bredere befolkningsgruppe, og med ham i førersædet fik vi de såkaldte omnibus-aviser. I 1965 sendte Danmarks Radio den første TV-avis, hvor man før blot havde været vant til radio. I 1990 blev TV2 født. Og herefter var skridtet taget mod en blomstrende og rig medieflade, hvor man i dag kan vælte sig rundt i kanaler.

App hva’ for noget?

Tænk engang, hvor kort tid siden det er, at vi fik mobiltelefoner, iPads, Netflix, Google, Apple TV og Skype! Og hvor lang tid skal vi tilbage, før ingen vidste, hvad en app var?

De nye spilleregler

Spillereglerne for medieverdenen er lavet fundamentalt om. Man kan ikke længere “eje” sit publikum. Man har til gengæld “adgang til” menneskers opmærksomhed, tid og penge.
Der er ufattelige mængder af bras derude, men verden har heller aldrig været rigere på bøger, videoer, artikler, billeder og meget andet af en ufattelig høj kvalitet – og det endda gratis.
Problemet er ikke, at det du skal bruge ikke er derude. 
Det er snarere et problem, at du skal kunne finde det – og stole på, at det du finder har hold i virkeligheden.
Derfor er der også et voldsomt skred væk fra “de gode historier” – brands, ideologier og religioner – til “MIN historie“, fordi nutidens mediebruger tænker: “Fint nok med dig, men hvad har det at gøre med mig?“. Som medienavigatører starter vores brug med det vi har lyst til at vide mere om, hvad enten det er religioner, ideologier, killinger, sladder, nyheder, tøj, træning, rejser, fester eller mad. Og vi deler, spørger og lytter til vores omgangskreds, som vi ofte har mere tillid til end eksperterne og autoriteterne.
Alle disse store forandringer eller transformationer går vi igennem her i kapitlet. Modellen “De nye spilleregler“ giver jer overblik. Og så skal klassen i marken for at tage billeder af, hvordan trends kan ses i jeres egen verden. Et eksempel på bevægelsen “Fra ejerskab til adgang til” kunne være Blockbuster overfor Netflix. Eller et billede af en CD overfor Spotify. Eller tasker og kjoler, der bliver delt fremfor kun at ville have det for sig selv. For hvorfor eje noget, når du har adgang til det? Og måske kan I elever endda lave projekter med de trends I bedst kan lide eller som sætter gang i mest diskussion på netop jeres gymnasium?

Fremtiden er her allerede

Vi står midt i en tid, hvor rigtig meget bliver vendt på hovedet. Grænser opløses mellem køn, mellem nationer, mellem ung og gammel. 
De gamle autoriteter; politikerne, lægerne, bankerne og mediehusene har mistet deres status.
Monitorering er en altomfattende trend. Overvågningssamfundet er en realitet på godt og ondt: Har man en iPhone eller dyrker man sport med et tracking-armånd på, lader man sig allerede i dag monitorere. 
Lige præcist dette emne – monitorering –  er rigtig godt og væsentligt at sætte fokus på og se gennem sensationelle, kritiske og konstruktive vinkler. Hvor meget er det ok, at andre ved om os? Hvad kan alle disse data bruges til? Er det godt for os at få en designet virkelighed, hvor vi får den information og de nyheder, vi interesser os for – på den måde, der passer bedst til os? Eller skal vi udfordres på vores viden? Handler god journalistik og medienavigation i et demokratisk samfund også om frustration, irritation og nye måder at argumentere og finde løsninger på? Den konstruktive journalistik siger ja – men i demokratiets sande ånd skal I selv argumentere jer frem til, hvad I mener.
For ingen skal bestemme, hvad vi skal mene, men vi må gerne bestemme, at vi skal mene noget.
Fremtiden er her allerede; den er bare ujævnt fordel, sagde forfatteren William Gibson. Så lad os se om vi kan få samlet nogle fremtidsbrikker!

Skab Fremtiden – ryk verden

Fortidens fiskere kunne se på vandet, hvor fiskene var eller om hård vind var på vej. Sådan skal det også være for de dygtige, dedikerede, konstruktive gymnasiejournalister: I skal kunne se på verden, hvilke ændringer der langsomt, men sikkert er på vej, og I skal kunne fornemme, hvor de gode historier opstår.
For så bliver fremtiden mindre farlig, og muligheden for at forberede os konstruktivt eller selv være med til at forme den, bliver meget større.