Kan vi rykke verden?

Det virker måske en smule grandiost at sige til sine elever, at de skal rykke verden. Men hvorfor ikke? Og hvorfor vente? “Never doubt that a small group of thoughtful, committed citizens can change the world; indeed, it’s the only thing that ever has”, sagde antropologen Margareth Mead engang. Gandhi sagde det på en anden måde: 

“Your beliefs become your thoughts, Your thoughts become your words, Your words become your actions, Your actions become your habits, Your habits become your values, Your values become your destiny”.
En kvinde satte sig engang for at ændre verden ved at ændre et andet menneskes måde at tænke på. Det skulle være en stor udfordring, så det skulle være en mand. Og det skulle være rigtig svært, så det skulle være en sort mand. Og så skrev hun en bog. Kvinden var Harriet Beecher Stowe og bogen var Onkel Toms hytte.
Alle mennesker kan ændre verden der fra hvor de står bare ved at se den i et andet perspektiv. Og invitere andre indenfor.

Dygtighed, træning og dedikerede fællesskaber

Journalistik er hårdt, sjovt og spændende arbejde. Og da ingen – ifølge fremtidsforskerne – får succes alene i fremtiden, skal vi arbejde sammen i dedikerede teams.
I et dedikeret team anerkender vi hinanden, sådan som vi er. Vi støtter, giver konstruktiv feedback og rummer forskellighed. Ikke mindst opsøger vi irritation og provokation, og er ikke bange for at tage andres perspektiv og historier ind for at opleve og lære om verden gennem et andet menneskes øjne. Man kan godt være venner, selvom man ikke mener det samme. Og man kan godt være enige om meget, uden at skulle være enige om alt. Nysgerrighed er definerende for en journalist. Vi skal være detektiverne i videnssamfundet. Vi jagter sandheden og formidler nye, spændende sammenhænge, der påvirker verden.
At kunne skabe og indgå i et dedikeret fællesskab er afgørende for fremtidens journalister. Nogle arbejder med tekst, andre med billeder, der skal bearbejdes overskrifter og kigges på gennemslags-kraft. At ville være dygtig og at være drevet af at mestre noget, er en rigtig god ting.

Dygtighed dækker over tre ting: Teknik, metode og vedholdenhed

Teknik er nøglen til at løse opgaven. Til at knække koden med. Teknik er den rigtige måde at gøre tingene på. Teknik er f.eks. at køre på cykel – hold på styret, træd i pedalerne, hold balancen.
Metode er der, hvor man oversætter teknikken til din måde at gøre tingene på. Der, hvor man eksperimenterer, laver fejl, bliver bedre og føler, at der er fremdrift, selvom det er svært og hårdt. Du kan ikke lære at køre på cykel ved at læse om det. Ej heller bliver du konstruktiv journalist, hvis ikke du kaster dig ud i det.
Vedholdenhed er ”never quit on a bad day” – at du bliver ved og ved og ved… Det tager mange timer at blive rigtig dygtig. Til gengæld er det meget nemmere at blive dygtigere til nye ting, når først man er dygtig til et eller andet.
Hvordan I arbejder sammen om nyheder og historier er mindst lige så vigtigt, som hvad der kommer ud af det. Det er rigtig godt, hvis I i jeres dedikerede team spørger “bliver vi dygtigere af at løse denne opgave?”, “hvilke teknikker skal vi træne og hvilken opgave vil hjælpe os til at blive bedre til det, vi gerne vil mestre?”

Stinkefasen

Fremtidsforskerne kalder perioden, hvor man har fået en teknik, men ikke er særlig god til at oversætte den til egen metode for “stinkefasen“. Stinkefasen er, når hjernen forstår hvad den skal, men kroppen ikke kan finde ud af at oversætte det til handling. Ligesom når man går til eksamen og egentligt godt kender svarene, men er så nervøs, at det ikke kan komme ud af kroppen. Så stinker man. Og det eneste, der hjælper er træning – og et dedikeret team, der hepper. Journalister har et redskab, der hedder “efterkritik”, men i virkeligheden vil de ligesom alle andre også gerne have rigtig meget ros. At give god og konstruktiv feedback er værd at bruge tid på, for derved får I et meget bedre resultat og teamet får mere gå-på-mod og energi.
Vi arbejder i den hermeneutiske læringsspiral, eller som hobbitterne ville have sagt “ud og hjem igen”: Først skal vi have fat i teknikkerne og så cykler vi en lille tur. Hjem og reflektere og forbedre, ny viden på og så ud og cykle en større tur.
Ender I med at kunne levere konstruktive nyheder til jeres lokalavis eller DR’s nyheder, bliver vi absolut ikke kede af det. Synes I selv, I står med noget rigtig godt, så skriv til os, så tager vi kontakt til pressen eller hjælper jer med at gøre det selv.
Så stink! Og vær stolte af det. Konstruktiv journalistik er nyt og uberørt – og I er med til at betræde en ny vej.

At navigere I det nye medieunivers

Fremtidens journalister skal kunne arbejde på mange medieflader og med mange redskaber, og det gør vi også her.
Tekst er kun en lille del af fremtidens journalistik. Video, infographics, lyd, spil, interaktive opslagstavler, virtuelle briller, sensorer, intelligent tøj mm. vil i fremtiden ændre vores måde at modtage og dele information på (endnu mere end vi allerede har set mobilen gøre). Derfor: Tegn! Tag billeder! Optag videoer! Lav radioprogrammer! Skab infographics! Have fun!
Vi er ikke holdt op med at bruge blyanten, fordi vi fik computeren. Medier udkonkurrerer sjældent hinanden. Teknologier finder en måde at sameksistere på. Mobilen, tabletten, tv’et, papiret osv. kan forskellige ting – så match platformen med budskabet.
I kan i arbejdet med bogen bruge klassiske notesbøger, mobilen, kamera, Pinterest, Evernote, Google Hangouts, app’s og meget mere. Måske er der allerede “eksperter” i klassen, der kan dele, hvad de kan?
De amerikanske Navy Seals har et slogan, der lyder “Train hard, fight easy”. Hvordan vi arbejder i vores dedikerede teams og de konflikter, vi lærer at overvinde sammen, er det der gør, at opgaveløsningen og eksamen bliver nem og sjov og motiverende.
Gruppearbejde kan være helvedes forgård, men det er ikke noget man slipper for. Heller ikke som voksen – så brug den chance, der ligger i dette forløb til virkelig at give den en skalle.
Måden arbejdet foregår på i de dedikerede teams er i Ryk verden! mindst lige så vigtigt som det resultat, der bliver skabt.