Oplev verden

Indtil næste dansktime er det din opgave at lægge mærke til, hvad der foregår omkring dig: hvad er spændende? Hvad kalder på at blive undersøgt nærmere? Hvad undrer du dig over? Hvad er du nysgerrig efter at vide mere om? Pin ti ting på dit personlige board og skriv en kort begrundelse for dit valg af pin. Kald boardet for ”Min omverden”.
I denne øvelse er det meget vigtigt, at du ser på verden uden at dømme, hvad du ser. Øvelsen går ud på, at du kigger på det, DU synes er spændende. Hvis du synes, at heste med blomster bag øret er spændende, så er det spændende. Hvis du altid har drømt om at tale med en hjemløs, så gør det. Bliv opdagelsesrejsende i dit eget liv og studér den ud fra dit eget unikke perspektiv.